Spring til hovedindhold Spring til footer

Det gode sundhedsvæsen kræver perspektiver fra alle universitetets discipliner.

OUH og SDU har sparket et endnu tættere samarbejde i gang

Det summede af energi, da over 100 lektorer, professorer og ledende læger og sygeplejersker fra OUH og SDU mandag den 22. april mødtes for at drøfte fire hovedtemaer i sundhedsvæsenet:

  • Hvordan mindsker vi ulighed i sundhed?
  • Hvordan organiserer vi os i forhold til den demografiske udvikling?
  • Hvordan sikrer vi den rette klinisk prioritering?
  • Hvordan udnytter vi den teknologiske udvikling i sundhedsløsninger?


Og netop energi er vigtig, når man beskæftiger sig med så grundlæggende spørgsmål:

 

- Sundhedsvæsenets udfordringer er kendetegnede ved at have mange forskellige årsager, uenighed om løsninger, mange aktører og interessekonflikter. Den form for udfordringer skal fixes af alliancer på tværs af siloer. Det er ekstremt svært, så grib i første omgang fat dér, hvor I identificerer energi frem for at søge efter det mest effektfulde. Og så skal I gå all in – ellers kan I lige så godt gå hjem igen, sagde oplægsholder på dagen, Sigge Winther. Vilde problemer, kalder han den slags, og har derfor etableret tænketanken Institut for Vilde Problemer (https://www.invi.nu/), som han også leder.

 

Behovsbank på ny fælles hjemmeside
Deltagernes input fra dagen bliver nu analyseret og danner grundlaget for en behovsbank, som bliver tilgængelig på en ny fælles hjemmeside under overskriften Sammen om Sundhed (på engelsk Connected i Health). Tanken er, at etablere partnerskaber mellem dem, der har det reelle behov, og de der faktisk kan og vil forløse behovet. Det vil skabe den bedste motivation for i sidste ende at finde den rigtige løsning.

 

OUH og SDU vil derfor blandt andet bruge hjemmesiden til at opsøge nye partnerskaber med både lokale, nationale og internationale samarbejdspartnere.

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at indsamle data, for at kunne analysere vores trafik. Der sættes udelukkende nødvendige cookies.