Talentudvikling
SDU og OUH er store uddannelsesinstitutioner, og vi skal i fællesskab uddanne, udvikle og kvalificere medarbejdere til fremtidens sundhedsvæsen og bredt til sundhedsområdet.
Vi uddanner velkvalificerede medarbejdere inden for de sundhedsprofessionelle områder med stærk forståelse for sundhed og kendskab til sundhedsvæsenets virke. Og vi uddanner sundhedsprofessionelle, som både har stærke generalist- og specialkompetencer.
Det er en fælles ambition at udbygge uddannelsessamarbejdet på tværs af alle fakultetsfagligheder – særligt rettet mod at uddanne og danne fremtidens talenter til sundhedsområdet.
Flere studerende på tværs af fakulteter skal inspireres og/eller inviteres til at skrive speciale inden for sundhedsfeltet. Vi vil udskrive prisopgaver for at øge specialeaktiviteten på tværs. Og de studerende skal løbende inviteres til hackatons og andre innovations-events.
Og vi vil samtidig også udbygge samarbejdet om at identificere og understøtte talentfulde forsker-spirer på tværs af alle SDUs fakulteter og OUHs afdelinger.